Mortensen
Om livet, dem vi elsker, dem vi holder af.
July 09, 2004
Hyggeaften med familien!
Så er endnu en dag ved at være ovre. Vi har hygget her idag med grill og hvad vi nu har. Frida var helt oppe og køre fordi hendes bedstemor, farmor, farfar og onkel Jesper var her. Vi fik noget dejligt at spise og noget godt at drikke og vi hyggede os rigtig. Frida kom først i seng kl 21.00 så det har været en lang dag for hende. Vi er så småt ved at være klar til at holde ferie, skal bare lige pakke lidt i aften. Imorgen tager vi i sommerhus oppe i Silkeborg, det bliver sku dejligt. Dog skal jeg på arbejde indtil kl 14.00, men håber på at Henriette pakker resten:). Nåmen jeg får ikke skrevet her den næste uges tid så næste gang har jeg nok en masse oplevelser at fortælle om. Forresten har jeg tilføjet mit første link under linksektionen "søren terp". Det er en fortælling om en mand der fik kræft, kæmpede og fightede mod den, men til sidst måtte give op. Det er barsk at læse om, men også en fortælling der giver stof til eftertanke, og endnu en gang minder en om at man ikke skal tage livet for givet!.
July 08, 2004
En dejlig fridag!
Frida og jeg har holdt en fri dag, men vi fik ordnet en masse. Vi startede dagen med at besøge vores "omplacerings dagpleje mor" som Frida skal være hos om 14 dage. Hun var vældig sød synes Frida og jeg, og vi brugte 1½time på vores lille besøg. Hygge snak og leg i haven gik tiden med, og det er jo ekstra hyggeligt når vejret er så godt som det har været idag:). Dagens 2 opgave var jeg så lidt spændt på!!!2 års undersøgelse med en datter der ikke bryder sig om læger. Med lidt sved på panden og lidt hjertebanken gik vi ind til skranken og blev så henvist til venteværelset. Frida tog det stille og roligt og skulle absolut sige hej til alle i venteværelset:). De havde fået en masse nyt legetøj så ventetiden gik særdeles hurtigt. Endelig blev Fridas navn råbt op, så nu var det vores tur. Så jeg tog Frida i hånden og skulle til at gå ned af den lange gang, idet Frida siger pubææ(eller noget i den stil). Nej nej tænkte jeg ikke nu. Nåmen vi kom ind til den søde læge som sagde "hej med dig Frida", Frida sagde hej ca 20gange(som hun gør for tiden). Jeg fortalte lægen om vores lille "uheld" på vejen ind til hende, men hun trøstede os med at undersøgelsen forgik med alt tøjet på:). Det tog ca 15minutter at tjekke højde, vægt og Fridas fødder. Jeg fik snakket lidt med lægen om mine maveproblemer og vi blev enige om at jeg skulle undersøges igen, da det er ca 3 år siden jeg sidst fik en kikkert undersøgelse. Så har jeg det at glæde mig til(øv). ¨Så jeg kunne ånde lettet op efter besøget, tøsen klarede det flot. Efter lægebesøget fik vi handlet ind til en god frokost. Vi hyggede os i 3kvarter og Frida spiste 3 hele stykker rugbrød(uha). Derefter var det tid til middagslur og jeg kunne slappe af. Henriette kom hjem kl 1400 og vækkede mig. Resten af dagen hyggede vi os med skoindkøb og et Fakta besøg. Frida elsker jo sko så vi brugte en del tid på at finde de 2 par sko hun skulle ha`. Da klokken var ca 17.15 tog Henriette på kirkegården for at tænde et lys for hendes lillesøster, da det kunne ha været hendes 21års fødselsdag idag. Da hun kom hjem fik vi noget mad og Frida kom iseng. Aftenen er gået med lidt fjernsynskiggeri. Så det har i det hele taget været en dejlig dag idag, lad os håbe dagen imorgen vil blive lige så god.
Første blog!
Vi skal jo starte et sted, så her er min første blog!!!!yheaaaa. Da jeg ikke har vildt meget tid til at lave en hjemmeside, synes jeg dette er en fin ide til at berette lidt om mit og pigernes liv. Jeg vil prøve at skrive så tit det er muligt.
Subscribe to:
Posts (Atom)